Wessely var en stor Hannovraner hoppe, som jeg købte af melidenhed.
Min veninde kontaktede mig alledede første gang, den blev sat til salg, men jeg var i gang
med at læse og ville derfor ikke have flere heste.
For hver gang hun blev sat ned i pris kontaktede min veninde mig og ville have mig til at
købe hende. Min veninde mente at det var en hest for mig, fordi den var så dygtig og blev solgt
langt under den pris – der ville have været rimelig for en hest som gik M og som havde de papirer
Wessely havde.
Jeg var imidlertid stadig ikke interesseret i at få en hest mere og takkede derfor nej, både til
købet og til at se hende.
En dag først i marts ringede min veninde så til mig og fortalte at hun havde hørt ejeren sige,
at hvis ikke Wessely var solgt d. 1/6, blev hun aflivet.
Wessely var en meget varm hest og havde et meget dårligt ry. På rideskolen hvor hun stod,
havde folk meget stor respekt for hende. På et tidspunkt hvor hun skulle have dyrlæge – var der
kun en enkelt person, som turde holde hende for dyrlægen. Desuden var hun ret dygtig til at
smide sin rytter af – historier fortæller at hun har smidt sin ejer meget voldsomt af og
samtidig sparket ud efter hende med begge bagben.
Jeg har generelt den holdning at heste ikke er ondskabsfulde og var derfor ikke bange for at
give hende en chance. Jeg tilbød derfor ejeren at hun kunne kontakte mig, hvis hun ikke
kom af med Wessely og så ville jeg købe hende til lidt over slagteprisen.
3 dage efter ringede ejeren til mig og sagde at jeg kunne bare komme og hente hende med det samme.
Så to dage efter tog jeg ned og hentede hesten.
Jeg fik at vide af min veninde, at ejeren havde ringet til mig lige efter en meget mislykket ridetur.
Da Wessely kom til mig, var hun meget stresset, hvilket havde påvirket hende foderstand en del.
Hun var tynd og den tidligere ejer havde prøvet med mange forskellige typer af foder og tilskud,
men der var ikke rigtigt noget der havde virket.
Det tog ½ år at få hende i god foderstand
Hun havde ikke været vant til at komme ret meget på fold, hos den tidligere ejer – rideskoler
tilbyder ikke ret ofte optimale foldmuligheder.
Dagen efter at hun kom til mig, kom hun på fold med en lille pony. Man kunne se på hende at græs
var noget hun ikke var vant til. Den måde hun sprang rundt på folden på den første halve time,
var simpelthen alle pengene værd. Hun var så glad, bukkede, rullede sig, nippede lidt til græsset
og startede så forfra med at bukke.
Jeg stod med et kæmpe smil på læberne og en tåre i øjet.
Eftersom hun var så stresset, gav jeg hende 3 måneder hvor hun ikke lavede andet end at gå på fold.
Så gik jeg i gang med at træne hende, først fra jorden og så begyndte jeg at ride hende.
Hun har aldrig forsøgt på at smide mig af, tværtimod er min opfattelse af hende at hun var en
meget samarbejdsvillig hest.
Desværre skulle det vise sig at hun havde spat i det ene bagben.
Spatten var så slem at dyrlægen ikke mente at det ville være en god idé at bruge hende til avl.
Hun fik i første omgang lov til at gå og hygge sig, men dette var imod hendes natur. Det var ikke muligt at
hente andre heste fra folden uden at få hende med ud. Desuden blev hun så overvild af ikke at blive redet – at
hun kunne galloperer rundt på folden til hun var skumsvedt og var halt flere dage efter.
Jeg fandt så en voksen dame – som gerne ville bruge hende til skovtur. Men desværre var Wessely alt for ilter til
hende og efter et par gange, hvor de kom hjem hver for sig – var interessen for hesten ikke så stor mere.
Jeg valgte derfor at sende hende til de evige græsmarker.
