Efter at vi gennem længere tid havde kigget efter bil nr. 2 i Danmark fandt vi ud af, at udvalget af biler i DK var meget lille for os.
Vi ville meget gerne have en Toyota Avensis med automatgear (et krav) og helt i sort 🙂
I DK fandtes der 2 biler og ingen af dem var sorte og de lå over den pris, som vi havde tænkt os at købe bil for.
Kenneth blev herefter kreativ og begyndte at kigge efter bil i Tyskland. Vi fandt ud af, at hvis vi kørte en tur ned til Essen, så var der ikke mindre end 14 biler, som vi kunne kigge på. Alle disse biler lå i den rigtige prisklasse og med de rigtige km.
Vi udvalgte 3 biler, som vi mente ville være noget for os. Vi blev rådet til af banken ikke at køre rundt med så mange penge i bilen og det blev aftalt, at vi brugte vores Visa til at betale med (1. fejl), det var der flere af hendes andre klienter, der havde gjort.
Vi bestilte et par fridage fra arbejde og onsdag aften begav vi os afsted mod Padborg. Her overnattede vi og så havde vi klaret de første knap 200 km og kunne komme afsted tidligt torsdag morgen for at undgå morgentrafikken omkring Hamborg. Og der var da heller ikke meget trafik, hvilket vi nok skulle have bidt lidt mere mærke i (2.fejl).
Torsdag omkring middagstid kom vi til den første forhandler. Han havde lukket, selvom åbningstiderne på forretningen angav, at der burde være åbent. Heldigvis var der et telefonnummer på døren. Det ringede vi til og manden bad os komme til en anden adresse, da den bil, vi ville se på, holdt hjemme hos ham selv. Vi kørte ud og så og prøvede bilen. En ok bil, men lige ramponeret nok efter vores smag, så vi valgte at køre videre. Nr. 2 forhandler havde ikke åbent endnu, så vi fik og noget middagsmad og ventede et par timer på, at han skulle åbne. Kl. 14 dukkede han op og vi fik set og prøvet bilen. En rigtig fin bil, meget velholdt og med meget få km på tælleren og så var det den eneste sorte af de udvalgte. Vi blev enige om en pris og spurgte så til, om vi kunne betale med Visa. Det kunne vi IKKE. Han havde dårlige erfaringer med folk der skulle have bilerne ud af landet og derfor ville han kun have kontanter. Der stod vi så 700 km hjemmefra og ingen penge. Men så måtte vi jo køre i banken og hæve nogen. Ja det var fint, hvis ikke det var fordi, at der var HELLIGDAG i Tyskland.
Vi blev enige om, at det krævede en overnatning og et par opringninger til Danmark (herunder banken) at få styr på tingene igen.
Forhandleren anbefalede at vi tog ind til Etap Hotel i Essen. Men dette viste sig at være et såkaldt billighotel med selvbetjening. Vi ville gerne finde et lidt hyggeligt sted, hvor der var restaurant også. Det kom til at tage lang tid, at finde et sted som havde begge dele og hvor der var plads. Men til sidst lykkes det os at finde “Zum Jägerhof” i Scholven ca. 20 km udenfor Essen. Det var bestemt køreturen værd, da vi fik et stort værelse med både sofaarrangement, fjernsyn, stor dobbeltseng og separat mellemstort badeværelse med karbad. Til aftensmad til vi en stor Wienerschnitzel med det hele og om morgenen var der en stor tagselv buffet, som var med i værelsesprisen. Restauranten var rigtig hyggelig og med god og venlig betjening alt sammen til fornuftige penge. Jeg vil varmt anbefale andre en overnatning på “Zum Jägerhof” – det var en rigtig positiv oplevelse.
Dagen efter tog vi ind til en bank i Essen for at finde en løsning på pengeproblemerne. Det var ikke på nogen måde muligt for os, at hæve penge før mandag, da bankerne vil have en rentedag af pengene. Så i samråd med en meget kreativ bankrådgiver i vores bank (vores egen bankrådgiver havde ferie – og med den stemning der var, så var det vist heldigt nok for hende…. ) fandt vi en løsning med, at Kenneths far skulle køre ind i banken, hæve pengene i danske krone (fejl nr. 3) og køre ind til en Western Union Bank i Herning. Det kostede ca. 700 kr. at få pengene overført, men det var jo hvad det var, når man nu stod meget langt væk hjemmefra og skulle bruge dem nu. Da vi skulle hæve dem tog Western Union et vekselgebyr, der i den grad var i deres favør. Set i forhold til bankens vekselgebyr, så kostede denne omveksling os i nærheden af 700 kr.
Men enden var god, da vi fik vores sorte Avensis med automatgear og vi er den dag i dag meget glade for, at vi valgte at køre til Tyskland og hente bil. Det bliver bestemt ikke sidste gang. Selvom vi skulle betale afgift, så fik vi en noget bedre bil for pengene, end vi kunne have fået herhjemme.
Men næste gang vi skal afsted, så er der lige nogle ting, der skal ændres:
- Tjekke helligdagene i det land vi skal til – de er nødvendigvis ikke som herhjemme 😉
- Finde ud af om vi kan betale med Visa eller medbringe rejsecheck – den kan omveksles til kontanter.
- Skulle vi få brug for Western Union igen, så indbetaler vi i samme valuta, som vi skal bruge.