Sommerferien 2010 gik til Tyrkiet med Nazar. Alt i alt var det en helt fantastisk ferie og vi kan varmt anbefale alle andre at købe rejse hos Nazar.
Vi havde tvillingerne med og valgte derfor at tage til Aqua Fantasy Hotel, hvor der inkluderet i hotelopholdet er fri adgang til Aqua Fantasy Park. Aqua Fantasy Park er en park med 26 vandrutschebaner og 22 pools. Både hotel og park lever 100% op til de 4 stjerner, som de står til i følge rejsebureauet. Der er rent og lækkert og personalet yder en fantasisk service.
Hotellet har lækre store værelser med alt hvad man kan ønske sig, der er lækre rene pools, der bliver serveret drikkelse i store plastikskrus, som man frit kan tage med til pool og strand, der er god mad for enhver smag i restauranten og underholdning fra tidlig aften til sen nat uden, at det er forstyrrede for dem som gerne vil tidligt i seng.