Verdens bedste brød – Grydebrød

En super simpel opskrift på grydebrød

Jeg har lavet verdens bedste brød i mange år nu og altid efter den gode gamle simple opskrift, hvor man stort set kun skal bruge hvedemel, lidt gær, vand og salt. Når man skal finde opskrifter på grydebrød i dag, så kan man både finde med alle mulige smarte former for mel, surdej og andre moderne tiltag. Jeg er glad for den gode gamle og den indeholder kun det, som jeg stort set altid har i huset alligevel.

Ingredienser

5 g gær (1 g tørgær)
5 dl vand
500 g hvedemel
2 tsk salt
10 spsk honning (kan udelades)

Fremgangsmåde

Opløs gær i vandet. Tilsæt de andre ingredienser og rør lidt rundt. Der skal røres så lidt som muligt, men al melet skal være vådt.

Lad dejen hvile ca 24 timer. i køleskab. Dejen kan også hæves på køkkenbordet og kan så nøjes med omkring 12 timer.

Fordel et godt lag mel på køkkenbordet og hæld dejen ud derpå. Fold dejen nogle gange for at få lidt af de gærede gasser ud. Dejen er meget blød og det er meningen. Kom herefter mel i en skål og hæld dejen retur og lad den hæve et par timer igen.

Ca en halv time før, at brødet skal bages, sættes et (ikke smurt!) ildfast fad med låg i ovnen og denne tændes på 250 grader.
Efter en halv time er det ildfaste fad gennemvarmt og det er nu klar til at man kan hænde dejen i fadet. Hvis du tager fadet ud og hælder dejen i , så skal du være meget hurtig. Fadet skal være så varmt som muligt, da dette gør, at dejen ikke brænder fast.
Lad nu brødet bage ved 250 grader i en halv time. Tag herefter låget af, skru ovnen ned på 230 grader og bag brødet endnu et kvarter.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.