Den obligatoriske tur til Italien
I april måned blev den obligatoriske tur til Italien afholdt og i år var min veninde Joan med på turen.
Lindau ved Bodensee
Første stop blev vanen tro holdt på den skønne ø Lindau. I år var det endnu skønnere at besøge øen, da vores ferie lå efter påskeferien og derfor var vi ikke så plaget af mennesker, som vi før har været. Det kan klart anbefales.
Hvis man vil besøge øen, så skal man også vide, at mange forretninger starter først deres sæson til påske, så hvis man er vil shopping, så vent til påsken eller herefter
Hvis man er i området – så kan det anbefales at besøge Zeppelin Museum Friedrichshafen
Besøg i Alba / Vinum Alba
Når man kender min entusiasme for vin, så er der nok mange, som vil stille spørgsmålstegn ved det, når jeg siger, at vi bookede vores ophold i Alba og først bagefter fandt ud af, at vi dumpede lige med i Vinum Alba (https://www.vinumalba.com/en/) – næste gang bliver det planlagt. Det var en fed oplevelse. Den eneste ulempe var, at der var så meget vin fra området, så det var umuligt at finde ud af, hvad man skulle smage på.
Turen til Alba bød også på besøg hos Ceretto, hvor vi fik smagt på de mousserende vine og også fik lidt med hjem. Claudio blev besøgt til spisning på Boun Padre – selvfølgelig med tilhørende vinsmagning. Den blev desværre ikke helt så hyggelig, som den plejer, da Joan fik et opkald hjemmefra med en dårlig nyhed om hendes mor, som havde siddet i mange år med Alzheimers. Lægerne forventede, at hun kun havde to dage tilbage at leve i, da hun havde fået en slem lungebetændelse.
Vi fik en længere snak og Joan var helt afklaret omkring, at hun gerne ville fortsætte turen. Hun havde drømt om Italien i mange år og hendes mor havde snydt døden flere gange før.
Da vi havde været 4 dage i Alba, hvor vi havde smagt vin i lange baner, været på et af europas største markeder og spist tajarin i lige så lange baner, pakkede vi bilen og satte næsen mod næste overnatningssted
Brione ved Garda
Vores næste overnatningssted lå i Brione, da vi også gerne ville i bjergene og det skal jeg lige love for, at vi kom. Vi boede forholdsvist højt oppe på bjerget og vi havde den mest fantastiske udsigt. Vejene var så også rigtige bjergveje og jeg vil anbefale, at man tilrettelægger sine ture, så man er hjemme, inden det bliver mørkt, hvis man vil besøge stedet.
Vi havde på hele den første del af turen gået efter at få Tajarin, da man kun kan få det i Alba området. Så den første aften tog i på pizzaria – nu skulle vi have en rigtig italiensk pizza. Og det fik vi. De var rigtig gode og vi aftalte, at det ikke blev den sidste gang, at vi skulle spise aftensmad der.
Men det blev den sidste omgang aftensmad (i hvert fald for i år). Da vi var halvt igennem pizzaerne fik Joan den længe frygtede opringning hjemmefra. Hendes mor var død. Vi kørte tilbage til huset og snakkede lidt frem og tilbage om, om det var smartest at sætte Joan på et fly til Danmark eller om det var næsten lige så hurtigt at køre hjem. Vi valgte at den bedste løsning var at køre hjem næste morgen.
Og hvad gør man i sådan en situation – vi valgte at gå i garagen og hente nogle af de gode flasker fra Ceretto og så sætte os til at kigge på, at stjerne stille og roligt viste sig på himlen. Så det var en kombination af tuderi og to halvsnalrede tøser, som beundrede den fantastiske udsigt
