Om

Mit navn er Daniela Edemann og her på siden skriver jeg om løst og fast af, hvad jeg render i af udfordringer, gode ideer og andre ting, som jeg gerne vil dele med andre.

Historien bag hjemmesiden

De første mange år, at jeg ejede domænet edemann.dk brugte jeg det kun til mail. Det var jo lidt fedt at have sit eget efternavn som mail :-).

Med tiden kom der dog lidt forskelligt indhold på siden. For det første blev den brugt til at fortælle lidt om mine ferier – dengang var Facebook ikke så populært, som det er i dag og om mit liv med mine heste.

Undervejs fandt jeg på at smide gode opskrifter herind. Egentlig ikke så meget for at dele dem med andre, men fordi så vidste jeg selv, hvor jeg kunne finde de gode opskrifter, som jeg havde afprøvet

Den erhvervsmæssige udvikling

Da min karriere indenfor marketing tog fart, så fandt jeg pludselig en dag mig selv stående i en uventet situation. Jeg var på en konference og holdt oplæg om det, som dengang hed AdWords (Google Ads hedder det i dag) og efter et veloverstået oplæg er der en, som spørger mig. Har du en hjemmeside, hvor man kan læse mere? Hvortil jeg måtte svare – ja og du kan læse en hel masse om heste og mine ferier på den. Jeg besluttede dog samtidigt, at det måske ikke var det mest professionelle signal at sende og derfor stoppede jeg med at skrive om mine private ting og brugte den kun til erhvervstingene.

Tilbage til det private

Nu har jeg dog igennem flere år af og til manglet et sted, hvor jeg kan ytre mig om mere private ting, så nu har jeg fået delt hjemmesiden op, så man på www.edemann.dk kan læse alt det faglige og på www.edemann.dk/daniela ligger mine private udgivelser.

Rigtig god læselyst og hvis du vil i kontakt med mig, så kig under punktet kontakt i topmenuen

Hav en rigtig god dag 🙂

Lukket for kommentarer.