Kontogennemgang

En kontogennemgang hos mig vil typisk betyde, at jeg bruger en time eller to på at gennemgå jeres konto og kommer med forslag til, hvad der kan optimeres.

Når jeg laver en gennemgang af en konto, så kigger jeg kontoens og kampagnernes indstillinger igennem for at sikre, at alt er optimeret til det, som efter min erfaring er mest effektivt.

Jeg vil også gennemgå alle aldre dele af kontoen fx annoncer, søgeord, budgetter og andre relevante aspekter, som kan have stor betydning for at få det største afkast af de penge, som bliver investeret i annonceringen.

Der vil altid være flere forskellige måder at opbygge og vedligeholde en konto på, men et par friske øjne vil i mange tilfælde kunne komme med input, som vil være gavnligt.

Jeg har rigtig mange års erfaring med Google Ads (eller AdWords – som det hed før) og jeg ved både, hvad der virkede før og hvad der virker i dag. Jeg følger ikke bare hovedløst Googles anbefalinger, jeg arbejder og rådgiver ud fra mine egne erfaringer.

Google kommer hele tiden med en masse ændringer og det gælder i høj grad også på området omkring annoncering. Mange har en in-house person, som bruger lidt tid på at vedligeholde virksomhedens Google Ads konto og den løsning giver i rigtig mange tilfælde bedst mening, da personen har et kendskab til virksomhedens produkt eller produkter , som kan være meget svær for en konsulent at få. Men en in-house person har begrænset tid til at vedligeholde kontoen og ikke mindst sætte sig ind i “nyheder” fra Google. Her kan det være rigtigt godt at have kontakt til ekspert, som sidder med Google Ads hver dag og derfor har fingeren på pulsen.