Sommereksem

Generel beskrivelse af sommereksem kan ses nederst på siden. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med sommereksem, er du velkommen til at kontakte mig. Dette kan gøres via kontaktformularen under kontakt.

Det kan være svært at vurdere om en hest har sommereksem. Jeg har derfor lagt et par billeder ind af, hvordan det så ud hos Cæsar.

Her ses hans hale på afstand

sommereksem

 

Cæsars liv med sommereksem

1996

Da Cæsar var ½ år gammel startede han for første gang med at klø sig. Han gik på en fold med træbjælker omkring, hvilket gjorde, at han kløede sig op af dem hele tiden og til sidst var hele hans bringe et stort sår. Jeg havde dyrlæge flere gange, men de kunne ikke rigtigt finde nogen grund. Jeg mente derimod at hesten havde skæl, da der fra man og hale faldt store flager af død hud af, netop som man ser med skel.
Da ingen andre behandlinge hjalp, ringede jeg til dyrlægen for at høre, om der kunne ske ved at vaske en hest i skælshampoo. Han mente det var rimeligt harmløst, hvis jeg var omhyggelig med at få shampooen skyllet ud bagefter.
Så Cæsar fik i august den sommer, sit første bad i Head And Shoulders. Og kløen forsvandt. Jeg ærgrede mig gul og grøn over alle de penge, jeg havde betalt til dyrlæge og medicin.

1997-1998

Cæsar var opstaldet ved en veninde og hendes kæreste i Hammel. Disse somre fejlede Cæsar ingenting.

1998-1999

Da han var knap 3 år gammel i november, flyttede jeg til Varde og Cæsar kom med. Stedet var en gammel plantage, hvor der var masser af skov og alle foldene var indhegnet med træer.
Sommeren efter var den gal igen. Han kløede sig som en vanvittig allerede fra midt i maj og jeg havde igen dyrlægen til at se på ham. Han mente, at der havde været en ræv inde på foldene og at Cæsar havde fået skab. Han og alle de andre heste i stalden blev behandlet med Sebacil og han holdt også op med at klø sig. Behandlingen mod skab foregår med 3 ugers mellemrum, så der var ro i ca 5-6 uger, men det tror da pokker – hvis jeg var en mitte, ville jeg nok heller ikke angribe en hest, der var badet i Sebacil.
I August blev han flyttet til Varde Rideskole, hvor han skulle i tilridning. Desværre ligger Varde Rideskole lige veed siden af Odense Å, så der er rigtig mange mitter der, men det vidste jeg ikke – på daværende tidspunkt. Så Cæsar begyndte at klø sig voldsomt igen.
Varde Dyrlæge Klinik, som jeg brugte, havde i mellemtiden fået en ny hestedyrlæge, som vidste noget om sommereksem og han gav Cæsar en sprøjte binyrebarkhormon og så stoppede kløen.

2000

Året efter startede kløen igen, han fik en sprøjte igen og min dyrlæge sagde, at han var meget allergisk og måtte derfor ikke stå ude i skumringen, heller ikke når der var for varmt og det bedste ville faktisk være, hvis han kunne komme på fold om natten – men han måtte ikke lukkes ud før solen var gået ned og han skulle lukkes ind igen inden solen stod op. Så den sommer gik med at tage ud til hesten ved 23-24 tiden og så igen kl ca 4 for at lukke ham ind igen.
De dage hvor det regnede eller hvor det blæste meget, kunne Cæsar få lov til at gå ude om dagen, ellers var det kun om natten, at han gik på fold, fordi binyrebarkhormon kan ikke fjerne allergien, men kun hjælpe hesten til, at det er nogenlunde udholdeligt at være hest i de væreste måneder af mitteplagen.
Der var så et lille problem (som endte med at blive min løsning) – jeg skulle til Rømø med nogle veninder på rideferie. Der var ikke mulighed for at kunne stille hestene på stald og derfor købte jeg et fluedækken for at beskytte ham. Det kom dagen før, at vi skulle afsted, så det var heldigt. Han gik med dæknet på Rømø og jeg var overlykkelig, fordi hesten kløede sig ikke på noget tidspunkt.
Da vi kom hjem igen, smed jeg ham selvfølgelig på fold iført sit nye dress. Der gik dog kun 2 dage, så kløede han sig igen.
Jeg ringede til dyrlægen for at høre, om han kunne komme med en forklaring. Det kunne han faktisk – hans svar var nemlig, at han havde hørt at der ikke skulle være mitter på Rømø.
Det viste sig at det dækken som jeg havde købt, var et dækken til at beskytte hesten mod fluer. Derfor var hullerne alt for store til at holde mitterne ude.
Cæsar reagerer meget kraftigt, når mittesæsonnen sætter ind. Og der er derfor få muligheder for at behandling, den ene er at sprøjte ham med binyrebarkhormon fra maj og frem til oktober og ellers forsøge at beskytte ham mest muligt mod mitterne.

2002

Cæsars behandling bestod af, at han blev sprøjtet i maj, når han begyndte at klø sig. Når sprøjten ikke virkede mere, hvilket vil sige 3-4 uger efter, blev han sendt til Rømø på “sommerferie”. Da vi havde en meget varm og lang sommer, kom han først hjem igen i september.
Jeg valgte at sende ham til Rømø, i stedet for at sprøjte ham sommeren igennem, da jeg ikke er så vild med at han får for meget binyrebarkhormon. Han kan desuden heller ikke have et normalt hesteliv, selv om han bliver sprøjtet. Jeg har ikke lyst til at skulle ud til hesten ved 23-24 tiden og igen kl 4 hele sommeren igennem for at lukke ham ud og jeg vil ikke have, at han skal stå på stald hele sommeren. Han synes desuden heller ikke, at det er sjovt at stå på stald, når alle de andre går ude.

2003-2004

I juni 2003 købte vi vores egen gård med masser af jord til. Derfor ville jeg gerne beholde han hjemme om sommeren og jeg købte derfor et rigtigt eksemdækken til ham. Jeg nåede dog ikke at tage det i brug i første omgang – da jeg blev tilbudt at deltage i et forsøg med MSM. MSM skulle kunne kurrere forskellige former for sygdomme og man mente at det kunne afhjælpe heste med sommereksem. MSM’en tog også det værste af eksemen – men desværre ikke det hele. I den periode hvor han fik MSM, brugte jeg ikke andre behandlingsformer.
Desværre hjalp det af underlige grunde kun i manen. Han havde ingen eksem i manen og han viste ingen tegn på at han var plaget der. Men i hans hale var der ingen ændring. Der gik kun kort tid inden han havde ødelagt den helt og kløet den til blods.
I august 2003 samtidig med at forsøget med MSM sluttede, blev det nærmest tropesommer og mitterne blev voldsomt aktive. Cæsar begyndte at stå og “slibe” tænder på halmkassen, hvilket undrede mig, da han normalt ikke laver den slags unoder. Samme dag så jeg at Cæsar gik rundt og rundt på en 10 m volte. Han vadede simpelthen hvileløst rundt om en anden hest. Jeg gik ud på marken og undersøgte om der var gang i hans mave – fordi han teede sig fuldstændig som en hest der har kolik. Der var dog fin gang i maven og da jeg forlod ham, blev han stående lige så stille. Dagen efter så jeg at han igen vadede rundt om den anden hest. Jeg lod ham være og gik ud og tjekkede ham igen en time senere. Der vadede han stadig rundt.
Jeg kunne godt se at der ikke var nogen vej udenom – jeg måtte have gang i eksemdækkenet. Jeg tog ham ind på stald og iførte ham det nye dress. Der burde forøvrigt følge vejledninger med sådanne nogle tingester – puha det tog lang tid den første gang. Efter han har fået sit eksemdækken på, har han fungeret rigtigt fint. Han har gået på døgnfold sammen med de andre og har ikke vist noget tegn på ubehag. Jeg er dog stadig ikke vild med dækkenet, da det slider en del på hans pels. Man kan tydeligt se hvor benelastikkerne sidder og ind mellem forbene er der også en del slid.
Han har svært ved at se bagud pga hætten. Når han ruller sig, får han sommetider drejet dækkenet, så det kommer til at stamme i den ene benelastik. Men det er den bedste løsning jeg har fundet indtil nu. Det skal dog siges at jeg har købt et eksemdækken fra Termo Master og jeg tror nok at man kan få nogle igennem islænderforeningen, som er bedre.
Desværre mister jeg hvert år en del træning med Cæsar.
Selv om han nu går med eksemdækken, har jeg ikke en rask hest. Og jeg kan ikke ride ham om morgenen eller om aftenen, hvor temperaturen er til det, da det jo er der mitterne er mest aktive. De dage hvor det blæste eller regner kan jeg ride ham midt på dagen. Men dem er der jo ikke så mange af om sommeren. Så når sommeren er ovre hen i september, starter vi vores seriøse træning igen. Om sommeren rider vi det dressur som vejret og hans form tillader.

2005

Det er i skrivende stund efterår 2005 og jeg er ved at have rimeligt godt styr på Cæsars sommereksem. Han har gået på døgnfold sammen med de andre heste fra først i maj og frem til august. Hans behandling består nu af en blanding af korrekt foder og så sit eksemdækken. Det TermoMaster (TM) eksemdækken som jeg købte i 2003, er blevet slidt op (og bidt i stykker) og jeg har nu købt et fra Boett (B). Det er et eksemdækken som islænderforeningen anbefaler og det er også et fint dækken. Jeg synes dog ikke at det et dobbelt så godt som det fra TM (prisen er den dobbelte). På selve dækkenet som dækker kroppen kan jeg ikke se forskellen mellem B og TM. Halsen er lavet lidt anderledes i lukningerne – B’s er bedst. Halsåbningen er noget større i B, hvilket klart er en fordel. Begge dækner har en mulighed for at sætte hætten fast – så ikke hesten skiller i nakken – her er TM’s langt bedre end B’s.
Hætten er det som skiller sig mest ud. På TM er den lavet med net for – så fluer og mitter slet ikke kan komme til øjene. B’s er lavet med stofstrimler som hænger ned over øjene. TM har sat samme net som for øjene i til ører og B’s er lavet med stof. TM har velkrostrimler til at lukke hætten med under hagen – B har indsyede elastikker som ikke kan justeres.

Fordele ved TM’s hætte:

Den sidder langt bedre fordi den kan justeres
Fluerne kan ikke komme til øjene
Ørerne sidder rigtigt godt

Fordele ved B’s hætte:

Hesten ser bedre, da der ikke er net for øjene
Hætten er nem at bruge – da den bare skal trækkes på.
Hætten er meget holdbar.

Ulemper ved TM’s hætte.

Nettet for øjene er meget tyndt og går i stykker bare hesten klør sig op af sit eget ben.
Hullet til nettet er for lille og dækker for hestens udsyn

Ulemper ved B’s hætte.

Stofstrimlerne kan sætte sig i øjene på hesten
Ørerne er lavet alt for store
Den er ikke i samme farve som resten af dækkenet.

Ud over at Cæsar altid har eksemdækken på ude – så ligger der en helt fast rutine for hans indtagelse af foder og græs.
I foråret er græsset så godt som forbudt for ham. Han går på magre græsfolde, mens de andre bider forårsgræsset af og først hen midt i juni, får han lov til at komme på frodigt græs. Hele foråret og sommeren igennem bliver han fodret med havre, mineraler og hvidløg. Metoden med at bruge havre og hvidløg – hørte jeg om fra Holland. Nødvendigheden af mineralerne er noget som min erfaring har lært mig.
I år har Cæsar faktisk været tæt på symptomfri – indtil en af de andre heste flænsede hans eksemdækken i august og han gik derfor ude en nat uden eksemdækken. Samtidig skulle han have smed og stod derfor inde en hel dag og det kostede desværre en ellers urør hale. Nu har han kløet alle hårene af haleroden og har lige været igennem en ordenlig behandling med binyrebarkhormonsalve. Han er nu igen ved at være symptomfri, men desværre er det meget svært at komme eksemen til livs – når den først er brudt ud.
Cæsar er desuden blevet redet helt normalt i sommer – dog rider jeg ham ikke i skumringstiden, hvis der er rigtigt mange insekter i luften.


Hvad er sommereksem?

Sommereksem optræder som en hudlidelse på man, ryg og/eller halerod hos heste. Årsagen til lidelsen er blodsugende myg – mitter – som er 1-3 mm i størrelse og som optræder i sværme. Mitterne er til stede fra forår til efterår, men p.g.a. deres formering, som foregår i maj og september, ser man flere heste med sommereksem i disse måneder. Mitterne er også mere aggressive i områder, hvor der er fugtigt, f.eks. engarealer, læhegn med fyr, tætte krat, vandhuller og hvor der samtidigt er vindstille og varmt i vejret. Endvidere er mitterne mest aktive i skumringen, omkring sol op/nedgang.
Når hesten bliver bidt af mitter, overføres der spyt. Det er mitternes spyt, som nogle heste bliver allergiske overfor. Denne allergiske reaktion udløser en intens kløe, hvorfor de fleste heste med sommereksem forsøger at gnubbe og klø sig op af hegnspæle og andre stolper. I begyndelsen kan man se væskefyldte blærer, hvor der senere siver en gullig væske ud. Når disse blærer tørrer ind, ser man tørre, dejagtige, grålige skorper.
På grund af den intense kløe, slides hårene af på man og halerod og huden bliver læderagtigt fortykket. Der kan i nogle tilfælde opstå sår efter “slidskader” andre steder på kroppen.
Fordi lidelsen skyldes en allergisk reaktion hos den enkelte hest, sker der ingen smitte til andre heste.
Importerede heste fra lande, hvor mitterne ikke optræder, f.eks Island, får ofte en kraftigere allergisk reaktion end andre heste. Islandske heste, importeret fra Island, og nogle importerede ponyracer kan derfor blive voldsomt “angrebet”.

Hvad kan jeg gøre?

Man skal konsultere dyrlæge for at få den rigtige diagnose og behandling. Det kan være nødvendigt at foretage en blodanalyse for at sikre diagnosen i det tidlige stadie af sygdommen. I det mere fremskredne forløb, er man som regel ikke i tvivl om, at hesten har sommereksem.
Der findes ikke nogen sikker behandling mod sommereksem.
Man skal sørge for, at hesten ikke går på en mark, hvor der er fugtigt og hvor der er stillestående luft. I stedet må man opsøge en fold, som er højtliggende, hvor der er mere vind, – helst uden bevoksning og fugtige vandhuller. Høje løvtræer må der gerne være for at skabe skygge.
Man kan købe forskellige dækkener, som kan forhindre mitterne i at bide. Endvidere kan dyrlægen lindre kløen med medicin ligesom forskellige hud og insektmidler vil kunne lindre.
Den bedste behandling vil dog være at sætte hesten på stald fra før sol nedgang til solopgang for at undgå skumringen, hvor mitterne er mest aggressive.
Sommereksem aftager om efteråret og i løbet af vinteren vil hudforandringerne normalt forsvinde.
Problemet opstår i reglen igen næste sommer, hvis man ikke sørger for, at hesten ikke kommer i kontakt med insekterne.