Gratinerede porer og spidskål


Tilberedningstid: ca 1½ time.
Portionen passer ca til 3 voksne.

Ingredienser:

1 spidskål

2-3 porer

100 g reven ost

2,5 dl fløde

Lidt olie

Muskatnød

Salt og peber

Tilbehør

Kan spises til stort se alle former for kød og hvis man kommer lidt mælk med i fadet, så kan man også spise det med en kogt kartoffel til

Tilberedning:

Fjern de yderste blade på spidskålen og skær den i kvarte. Skær stokken væk og snit kålen i så fine strimler eller stykker, som du bedst kan lide.

Rens porerne efter smag og skær dem i ca. 10 cm stykker. Herefter skæres de i kvarte.

Forbered en gryde med saltet vand og giv porer og spidskål et opkog på mellem 2 og 5 minutter, alt efter om du gerne vil have lidt bid i grønsagerne eller om de skal være helt gennemkogte. Efterfølgende stilles det til afdrypning i en si.

Smør et passende fad med lidt olie eller margarine og kom grønsagerne i. Tilsæt krydderierne og hæld fløden hen over. Afslutningsvis drysses fadet med osten og lidt salt.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter til osten har fået lidt farve.


Servering:

Serveres direkte fra ovnen i fadet.